/canvascolor(0xffffffff)/Architect_Made_Bird_Buttet_Røget_Eg.jpg)
/canvascolor(0xffffffff)/BIRD_X_large-1024x685.jpg)
Den danske virksomhed ARCHITECTMADE har specialiseret sig i at producere og markedsføre arkitekttegnede interiørprodukter fra 1950’erne og 60’erne. Arkitekterne har formået at skabe enkle og gennemførte designs, hvor form og æstetik er i højsæde. Produkterne fremstilles efter de højeste håndværksmæssige krav, og forhandles gennem førende designbutikker verden rundt.
Den karakteristiske og udtryksfulde BIRD blev tegnet af Kristian Vedel i 1959. Det tidløse udtryk og den høje kvalitet gør, at BIRDs enorme popularitet har været intakt gennem årene.
Fuglefamilien er hånddrejet af en lille snedker i Danmark, og produceres udelukkende af den højeste kvalitet af røget og naturligt dansk egetræ. De tre størrelser på fuglene udgør familiens børn, forældre og bedsteforældre, og består alle af to dele nemlig hoved og krop.
Kroppen er pæreformet, og kan vendes, så man selv bestemmer, om fuglen skal have et maskulint eller et feminint udtryk. Hovedet kan vippes og drejes, og på den måde kan man skabe utallige udtryk alt efter humør. Hvorvidt den enkelte fugl skal være glad, nysgerrig eller trist er derfor helt op til dig.
Kristian Vedel blev født i 1923, og blev uddannet på Den Danske Kunsthåndværk- og Kunstindustriskole, hvor han senere selv forelæste. Vedels design er kendetegnet ved kreativ brug af materialer, især plastik og træ. I sit prisbelønnede og raffinerede design lagde Vedel vægt på funktionalitet, og han stillede strenge krav til det ergonomiske og rationelle i sine designs.
H:105 mm, D:96 mm